Furesø Køkkens handelsbetingelser

Generelt

Nedenstående betingelser er gældende for samtlige af Furesø Køkken ApS´ afsluttede, underskrevne og godkendte  ordrebekræftelser.​

Afvigelser herfra har alene gyldighed såfremt de er skriftligt bekræftet af  Furesø Køkken ApS

Tilbud og ordrebekræftelser

3D-tegninger er anvisende, fx ift. farver og bordplader/overflader, men også ift. at computerprogrammer forudsætter perfekte, lige vægge, lofter og gulve, rette vikler på hjørner, optimal rør- og afløbsføring, mm.

Tilbud afgives på baggrund af de mål, der er oplyst på det fremsendte tilbud. Tilbuddet er bindende i forhold til det tegnede køkkendesign og de mål, der oplyses på den tegning, som kunden modtager ved tilbudsfremsendelse, og prisen for det tegnede er fast i en måned fra tilbudsdato.

Såfremt Furesø forestår montagen/byggeentreprisen, gør vi dog opmærksom på, at prisjusteringer kan forekomme: I praksis, og for at sikre et håndværksmæssigt optimalt resultat af det faktisk byggede på den fysiske lokation, monterer Furesøs håndværkere kundens køkken ift. rummets, og ikke ift. tilbuddets mål. Målene på de aftalte materialer kan ændre sig lidt i forbindelse med den konkrete opsætning i de konkrete fysiske rammer, fx: pga. et skævt gulv eller en buet væg, der bør rettes op med to lag gipsplader.

Ændringer til en materialeværdi af 500 kr. og derover/under vil blive tillagt eller fratrukket fakturaen.​ Sådanne prisændringer er baseret på, hvad håndværkerne møder i virkeligheden, og kommunikeres løbende til kunden, hvis et justeringsbehov opstår. Dette sikrer, at Furesø kan levere et resultat, der i finish og udførelse er fagligt korrekt og æstetisk nærmer sig den fremsendte tegning bedst muligt, med mindre andet aftales undervejs i byggeriet.

Ligeledes afgives tilbud på bordplader af faste materialer som sten og dekton som overslag, da målene kan ændre sig en anelse efter at producentens konsulent måler op på stedet, og ofte efter at køkkenelementerne er monteret. Bordpladeproducenterne leverer med forbehold for tolerancer på 2-4 mm på det faktisk leverede.

Kunden opfordres nøje til at sikre sig at ordrebekræftelsen er i overensstemmelse med sine ønsker og de ting som der er  aftalt med den pågældende konsulent. Herunder materialevalg, navn, adresse, telefonnummer, mailadresse,  leveringsadresse, leveringstidspunkt samt fakturaadresse.​

Kundens accept af tilbuddet er bindende. Den underskrevet ordrebekræftelse er samtidig en bekræftelse for at ordren  sættes i produktion, og der kan herefter ikke uden skriftlig aftale ændres i ordren. Ændringer til ordren er altid gældende i  forhold til rettefristen for ordren.​

Ændringer i ordren kan betyde længere leveringstid og/eller dellevering af ordren. Delleveringer kan betyde øgede fragtomkostninger, som faktureres til kunden.​

Levering

Levering og leveringsbetingelserne sker i henhold til ordrebekræftelsen.​ Leveringsdatoen og det omtrentlige tidspunkt for leveringen vil blive meddelt pr. mail, telefonisk eller pr. brev, i løbet af  ugen før den aftalte leveringsuge.​ Ændring af leveringstidspunkt kan ikke ske efter fabrikkens deadline på den aktuelle ordre.​

Har forsinkelse eller ændring(er) af leveringstidspunkt fra kundens side, påført ekstraomkostninger til opbevaring eller  anden omkostning, kan Furesø Køkken disse dækket og til sikkerhed for betaling heraf holde produkterne  tilbage. Gældende takster for lager-leje samt evt. ekstraomkostninger for kørsel oplyses ved forespørgsel.​

Evt. udsættelse af leverance/montage berettiger ikke til udsættelse af betaling for ordren.​

Kunden er forpligtet til at anvise chaufføren en tør og ryddet plads til afsætning af leverancen. Det er vigtigt at leverancen  kan placeres i et andet rum, end det rum hvor køkkenet skal monteres. Ligesom der ved leverancen skal kunne forefindes  frie adgangsveje. Det er købers ansvar at sikre sig den fornødne holdbare afdækning af gulve, trapper m.m., således at  leveringen kan ske med sækkevogn og uden risiko for skader på varer som bolig.​

Ansvar for leverancen, herunder forsikringsansvar overgår til kunden, når varerne er leveret på den aftalte adresse.​

Furesø Køkken ApS er ansvarsfri for manglende eller forsinket opfyldelse af aftalen som følge af force majeure, som  nærmere beskrevet i købelovens § 24​.

Returbestemmelser

Varer tages ikke retur uden foregående aftale. Specialfremstillede, fabrikssamlede eller monterede produkter, samt  bordplader tages ikke retur. Ved returnering eller ombytning af standardprodukter beregnes et gebyr på 30% af  produktets værdi i henhold til fakturaprisen. Returnering skal ske senest 14 dage efter levering i ubrudt og ubeskadiget  emballage.​

Betaling

De aktuelle betalingsbetingelser fremgår af ordrebekræftelsen eller tilbuddet.​

Ved delleverancer er hver enkelt leverance med samme retsvirkning forfalden til betaling ved hver dellevering.​

Furesø Køkken ApS har ret til at tilbageholde en leverance, såfremt den aftalte betalingsplan ikke er overholdt.​

Ejendomsforhold

Furesø Køkken ApS forbeholder sig ejendomsretten til de solgte varer, indtil fuld og endelig betaling inkl. Evt.  påløbende renter har fundet sted.​

Garanti og reklamation

Afhjælpning af fejl og mangler sker i henhold til købelovens regler.​

Furesø Køkken ApS yder 30 års funktionsgaranti på skabselementer og låger, og 5 års garanti på alle bevægelige metaldele som f.eks. hængsler, skuffeskinner,  trådkurve og karruseller. På elektrisk servo-drive systemet yder vi 3 års funktionsgaranti.​

Det forudsættes, at produkterne er korrekt monteret og vedligeholdt som foreskrevet. Slitage, unormalt brug og/eller  forkert montage, er ikke omfattet af garantien.​

Naturmaterialer er normalt sammensat af flere stykker, der er unikke farvenuancer og strukturer kan derfor være  forskellige. Fugtighed, lys og varme påvirker endvidere naturmaterialerne.​

Kunden er forpligtet til at undersøge produkter og eventuel montering straks efter montagen.​

Såfremt ordren har mangler har kunden reklamationsret iht. Købeloven.​

Kunden er forpligtet til at gøre Furesø Køkken ApS opmærksom på eventuelle fejl og mangler indenfor rimelig tid efter  kunden burde have opdaget manglen. Ved synlige fejl og mangler skal kunden reklamere senest 5 dage efter  modtagelsen og inden produktet monteres og/eller forarbejdes.​

Furesø Køkken ApS er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab i forbindelse med  levering eller evt. reklamationer.​

Furesø Køkken ApS
Gammel Kongevej 37A​
1610 København ​